Advokatfirmaet Collin I/S
16. december 2014

Dødsboer, bobestyrer, testamenter og arv

Af: advokat Bent-Ove Feldung

Når en nærtstående afgår ved døden kan de efterladte stå tilbage med mange spørgsmål og tvivl om, hvorledes de skal forholde sig juridisk med den afdødes efterladte bo. I denne artikel gennemgås en række basale forhold om behandling af et dødsbo og de juridiske problemstillinger og spørgsmål, der kan vise sig i forbindelse dermed.

På hjemmesiden www.domstol.dk (kig under blanketter) kan der fås yderligere information, ligesom de formularer, der anvendes i forbindelse med dødsbobehandlingen kan downloades. Om bobestyrerbehandling henvises i øvrigt til www.bobestyrer.dk og for så vidt angår håndtering af indbo og løsøre i et dødsbo henvises til www.bo-expert.dk. Hvad angår praktiske råd om begravelse med videre se www.begravelsesguiden.dk. Om arveretlige forhold se også www.danskearveretsadvokater.dk, hvor der ud over rådgivning om diverse arveretlige problemstillinger også er mulighed for at deltage i en simpel test om, hvad der evt. skal tages højde for i en konkret arvesituation. Særligt som eksempel påFind både Holger og den rette rådgiver.

begunstigelse af foreninger se som eksempel herpå www.gigtforeningen.dk, hvor der også er mulighed for at bestille en brochure om Arveloven.

INDHOLD:

  1. Generelt om dødsbobehandling
  2. Behandling af småboer:
    - Boudlæg
    - Forenklet privat skifte
    - Udlæg til efterlevende ægtefælle
  3. Privat skifte
  4. Bobestyrerbehandling, herunder insolvente boer
  5. Skattefri/skattepligtige dødsboer
  6. Arv og aktiver i/fra udlandet
  7. Testamenter
  8. Den nye arvelov og de nye forsikringsbegunstigelsesregler
  9. Links og supplerende råd
  10. Er det nødvendigt med advokatbistand?

1. Generelt om dødsbobehandling

Med henblik på at lette skiftet af et dødsbo blev reglerne om bobehandling ændret ved Dødsboskifteloven (DSL), der trådte i kraft den 1. januar 1997. Et skifte kan nu gennemføres uden væsentlig forsinkelse og unødige formaliteter, selvom:

  • Der i boet er arvinger, der ikke kan varetage deres interesser under skiftet.
  • Arvingerne undlader at reagere på skifterettens henvendelser, og dermed ikke tager stilling til de spørgsmål, som pårørende eller andre rejser i boet.

Skiftet gennemføres da ved, at skifteretten efter blot én arvings indstilling antager en autoriseret bobestyrer. Med den nye lov introduceres altså en helt ny skifteform, nemlig behandling ved bobestyrer, der er den person, som skifteretten overdrager behandlingen af et dødsbo til. Dette sker i de tilfælde, hvor der ikke skiftes privat, eller hvor boet ikke udlægges til en ægtefælle eller uden skiftebehandling i øvrigt. Ved testamente kan afdøde have bestemt, hvem der skal være bobestyrer. Cirka fire-otte uger efter et dødsfald kontakter den lokale skifteret den person, som bedemanden eller præsten har noteret i dødsanmeldelsen som værende den, der bestilte begravelsen. Der indkaldes til møde i skifteretten, og det er væsentligt at have for øje, at den, der indkaldes, ikke nødvendigvis tilhører den nærmeste familie.

Begreber fra den tidligere lov, såsom gældsvedtagelse, gældsfragåelse og hele eksekutorsystemet er afskaffet. Desuden er en række begreber moderniseret, så begravelsesudlæg nu hedder boudlæg, og skiftesamling nu hedder bomøde, og afholdes på bobestyrerens kontor i modsætning til de tidligere skiftesamlinger, der altid blev afholdt i skifteretten.

Én af de meget væsentlige begrebsændringer er, at ordet ”arveafgift” nu erstattes med ordet ”boafgift”. Mellem ægtefæller, der arver hinanden, beregnes ingen boafgift. Livsarvinger betaler 15 % i boafgift af arven, og øvrige arvinger betaler – udover de 15 % - et tillæg på 25 %. Før beregningen af boafgiften fratrækkes et bundfradrag, der til og med udgangen af 2014 andrager kr. 268.900,00. For 2015 er det kr. 272.900,00. Der kan læses nærmere herom på

www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/7795.html

Gaveafgiften beregnes med 15 %, og bundfradraget andrager i 2014 kr. 59.800,00 og for 2015 kr. 60.700,00. Ved gaver til svigerbørn er bundfradraget kr. 20.900,00 i 2014.

Der beregnes ingen boafgift for godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner. Dette kan der læses om i SKAT’s juridiske vejledning om retningslinjer for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser og institutioner m.v. ifølge Ligningslovens § 8 A. Se generelt om afgifter på www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/satser_og_beloeb.

Hvad angår den praktiske håndtering i forbindelse med et dødsfald kan oplyses, at der, når dødsfaldet er konstateret, skal udfærdiges en dødsattest, og der skal ske indberetning til begravelsesmyndigheden, som er præsten i afdødes bopælssogn. Begravelsen sker på anmodning af afdødes familie eller andre, og i givet fald af kommunen; typisk borgerserviceafdelingen. Kommunen dækker under visse givne omstændigheder også udgiften til begravelsen, men husk, at det altid er den egentlige bestiller, der hæfter. Hvorvidt boet skal sluttes som et boudlæg, henvises til bemærkningerne i pkt. 2.

Det neden for nævnte private skifte forudsætter at alle arvinger kendes, hvorimod et bobestyrerbo kan etableres blot de kendte arvinger anmoder om det, eller der er en testamentsindsat bobestyrer. Hvordan finder man så arvingerne? Det er heldigivs blevet nemmere nu der kan søges på internettet og se f.eks www.slaegtogdata.dk. På denne er der også som en DID Forumgruppe mulighed for at søge oplysninger om  udenlandske arvinger.

I det følgende uddyber vi den konkrete måde at behandle dødsboer på.

2. Behandling af småboer

Boudlæg

Ved DSL, § 18, er de tidligere gældende regler om begravelsesudlæg forenklet i forbindelse med en udvidelse af anvendelsesområdet. Bestemmelsen foreskriver, at boer, der ikke har ubehæftede aktiver for mere end kr. 41.000,00 i grundbeløb (2015) efter, at rimelige udgifter til begravelsen er afholdt, skal kunne udlægges til den, der påtager sig at afholde begravelsesomkostningerne. Det vil sige, at der ikke er nogen forpligtelse til at betale andre kreditorer end bedemanden, ligesom eventuelle øvrige arvinger ikke får noget.

Det skal herved oplyses – og det er åbenbart noget, der tit spørges om hos skifteretten og i brevkasser –, at den nærmeste familie ikke nødvendigvis underrettes i forbindelse med et dødsfald, der sluttes efter boudlægsreglerne. Kun såfremt der skal ske skiftebehandling, forsøger skifteretten at finde frem til arvinger ifølge arveloven. Denne undersøgelse kan ikke forventes foretaget, når ikke der skal ske en skiftebehandling.

Forenklet privat skifte

Reglerne findes i DSL, §§ 33-35, der forenkler bobehandlingen i boer, hvor der ikke skal betales boafgift eller skat af boets indtægter.

Der er følgende krav, der skal opfyldes, før udlevering kan ske til privat skifte:

  • At der i boet ikke er arvinger, som er repræsenteret ved værger.
  • At der i boet ikke er legatarer.
  • At boet ikke er skattepligtigt.
  • At afdøde ikke har drevet selvstændig virksomhed i indkomståret forud for dødsfaldet.
  • At der ikke i boet findes aktiver, der kan af- eller nedskrives.

Det er et betingelse, at arvingerne - i forbindelse med boets udlevering – returnerer en opgørelse over boets aktiver og passiver. Det kan være lidt besværligt, da oplysningerne først kan indhentes, når man har dokumentationen fra skifteretten. Vi tilråder derfor, at få skifteretten til at udstede en foreløbig erklæring om, at oplysningerne kan indhentes fra den afdødes pengeinstitut m.v. Denne forenklede skifteform kan anvendes, hvor det er foreninger, der arver, eller en efterlevende ægtefælle, der er enearving.

Udlæg til en efterlevende ægtefælle

Reglen findes i dødsboskifteloven, § 22, og er en videreførelse af de gældende regler om uskiftet bo og udlæg efter den såkaldte kr. 150.000,00-regel. Denne suppleringsarv andrager i 2014 kr. 680.000,00 og i 2015 kr. 720.000,00.

Det førnævnte beløb sammensættes af boslod(=halvdelen af fællesboet), arvelod og med tillæg af fuldstændigt særeje, som længstlevende måtte have. Videre skal tillægges værdien af nærmere definerede forsikringsudbetalinger i Arvelovens §11 stk. 3. Se mere på www.domstol.dk/ægtefælleudlæg

Retten til suppleringsarv gælder også mellem papirløst samlevende, som har oprettet testamente, jfr Arvelovens §87.

3. Privat skifte/uskiftet bo

Privat dødsboskifte

Arvinger, der ønsker at skifte et bo privat, kan mod opfyldelse af specifikke betingelser herefter selv forestå behandlingen. Efter proklamafristens udløb skal det i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsstatus beregnes, om boet er solvent, og hvis dette ikke er tilfældet, skal der foretages en udbakning.

Tidligere skulle samtlige arvinger i forbindelse med en udlevering til privat skifte påtage sig at hæfte for den afdødes gældsforpligtelser. Derved kunne de at skulle hæfte personligt, hvis boets midler ikke var tilstrækkelige til at betale kreditorerne. Et privat skifte er en bobehandlingsmåde, hvor arvingerne selv udfører skiftet, eventuelt bistået af en advokat. Efter proklamafristens udløb, jf. om dette begreb ovenfor under udlæg til en efterlevende ægtefælle, skal der udfærdiges en åbningsstatus, der er en opgørelse over den afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. Såfremt passiverne overstiger aktiverne i denne åbningsstatus, er boet ikke solvent, og skal derfor overgå til insolvensbehandling. Den førnævnte åbningsstatus er arvingerne forpligtede til at indsende til Skattevæsenet senest seks måneder efter boets udlevering, regnet fra dødsdagen. Skæringsdagen i boopgørelsen skal senest være et-års dagen for dødsfaldet. Indsendelsen af boopgørelsen skal ske inden tre måneder efter skæringsdagen eller ni måneder fra dødsdagen.

De nærmere betingelser for at kunne overtage et bo til privat skifte er anført i DSL § 25. Først og fremmest er der tale om, at alle arvinger skal være enige om, at boet skal skiftes privat. Er dette ikke tilfældet, overgår boet til bobestyrerbehandling. Det gælder også, hvis der er tvister om, hvorvidt en person er arving eller ej, eller at det i øvrigt er uafklaret, om boet kan udleveres til privat skifte. Til hinder for et privat skifte kan også være, at afdøde ved testamente har påbudt en bobestyrerbehandling.

Fordele og ulemper

Fordelene ved privat skifte i forhold til et bobestyrerbo er, at det private skifte er billigere, hvis arvingerne selv kan berigtige boet helt eller delvist uden sagkyndig assistance. Såfremt arvingerne anvender advokat, vil udgifterne formentlig være de samme, som ved bobestyrerbehandling.

Ulemperne ved et privat skifte er, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for gælden. Der kan dog ske frigørelse for dette ved en udbakning, hvis det viser sig, at boet er insolvent (forgældet), jf. herved også DSL § 29. Da det er en betingelse, at boet overgår til behandling ved bobestyrer, og at arvingerne i forbindelse med udbakningen tilbageleverer det, de eventuelt har modtaget fra boet eller fralægger sig berigelsen.

Uskiftet bo

Ifølge arvelovens § 17 kan den længstlevende ægtefælle overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo. Der er et retskrav herpå med fælles livsarvinger. Særbørn skal give samtykke til, at den længstlevende hensidder i uskiftet bo. Set fra et særbarns side vil det være formålstjenligt at kombinere samtykket med for eksempel et uigenkaldeligt testamente, og særbarnet kan betinge samtykket af, at særbarnet begunstiges udover tvangsarven, eller at ægtefællen ikke etablerer et fast samlivsforhold eller lignende betingelser, som i givet fald kunne udhule særbarnets arv, når længstlevende afgår ved døden. Etableringen af det uskiftede bo er udtryk for, at der ikke sker noget skifte af dødsboet, således at den længstlevende ægtefælle overtager den afdøde ægtefælles formue. Der kan ikke hensiddes i uskiftet bo med særeje efter førstafdøde. Den længstlevende ægtefælle skal være solvent, og der skal afgives en skriftlig erklæring i så henseende. Der skal indrykkes proklama i Statstidende, som ved almindelig dødsbobehandling. Varigheden af det uskiftede bo bestemmes af længstlevende. Længstlevende kan vælge at skifte det uskiftede bo i levende live, og den typiske årsag hertil vil være, at længstlevende skal indgå et nyt ægteskab. Skattemæssigt er der nu praksis for, at kun halvdelen af det fællesbo, der tages under skifte, danner udgangspunkt for, hvorvidt der skal ske dødsbobeskatning, jf. i øvrigt nedenfor om skattepligten.

4. Bobestyrerbehandling, herunder insolvente boer

Det er skifteretten, der udleverer et bo til bobestyrerbehandling, og det vil typisk ske, når en arving anmoder om det , eller hvis afdøde i sit testamente har bestemt, at der skal være bobestyrerbehandling.

Hvis der ikke er en testamentarisk bobestyrer, er det skifteretten, der foranlediger boet udleveret til behandling ved en autoriseret bobestyrer.

Tidligere oprettede testamenter med såkaldte eksekutorindsættelser fortolkes således, at den indsatte advokat skal behandle boet som bobestyrer.

I modsætning til et privat skifte behøver arvingerne ikke at være enige om væsentlige spørgsmål. Er de uenige, afgøres beslutningerne ved en afstemning blandt arvingerne, eller ved at bobestyreren træffer en afgørelse. Bobestyreren er forpligtet til at fremme boets behandling mest muligt og til løbende at orientere arvingerne om boets afvikling. Arvingerne har klageret til skifteretten.

Behandlingsmåde

Om den nærmere behandling af bobestyrer boet, herunder de konkrete ekspeditioner, henvises til pkt. 3, privat skifte, idet bemærkes, at der både skal ske indrykning af proklama og udfærdigelse af åbningsstatus. I et bobestyrerbo oprettes der desuden en gældbog over anmeldte fordringer.  Der er særlige regler for, hvordan bobestyreren skal prøve de anmeldte fordringer, og hvordan eventuelle tvister om anmeldte krav skal afgøres.

Fordele

Bobestyrerbehandling kan være en fordel:

  • Hvis der er tale om et bo, der er vanskeligt at opgøre indenfor 12-måneders fristen.
  • Hvis der er tale om fast ejendom, som ikke umiddelbart kan afhændes.

Skæringsdagen i boopgørelsen i et bobestyrerbo er senest to år fra dødsfaldet, men der er dog dispensationsmulighed. Det er værd at bemærke, at der i bobestyrerboer også kan ske klage over bobestyrerens honorar direkte til skifteretten som led i en klageadgang.

Øvrige fordele ved en bobestyrerbehandling kan ses under privat skifte ovenfor.
 
Er et privat skifte ikke afsluttet indenfor dødsboskiftelovens tidsfrister, jf. ovenfor under privat skifte, overgår boet til bobestyrerbehandling. En bobestyrer vil i første omgang forsøge et frivilligt salg af en boet tilhørende ejendom, men der vil på grund af manglende likvider i insolvente boer være tale om, at bobestyrer træffer afgørelse om, at salget af ejendommen skal ske på tvangsauktion. Hovedreglen er således tvangsauktion, men arvingerne vil ofte få tilbudt at købe ejendommen, eller for den sags skyld løsøreeffekter til vurderingsprisen og mod kontant betaling.
 
Har de privatskiftende arvinger udloddet a´conto til sig selv i forbindelse med det private skifte, skal alt betales tilbage, og der er skrappe hæftelseskrav i dødsboskiftelovens § 104, herunder erstatningsansvar. En konsekvens af, at et bo overgår til behandling som insolvent bo, er, at det ikke længere er arvingerne, der bestemmer i boet, men kreditorerne. En anden stor ulempe kan for en efterlevende ægtefælle med positiv formue være, at vedkommende, hvor der har været fælleseje i ægteskabet, og hvor førstafdøde kun havde gæld, kommer til at dele sin formue med førstafdødes kreditorer. Dette kunne være undgået ved oprettelse af et såkaldt kombinationssæreje.

Insolvente dødsboer

Særligt overbelånte ejendomme – hvad enten det drejer sig om villaer, ejerlejligheder, sommerhuse eller andelslejligheder – kan føre til, at det ved ejerens dødsfald konstateres, at der ikke er nogen friværdi i ejendommen, og at boet derfor er insolvent.

Er dette tilfældet, skal skifteretten træffe afgørelse om insolvensbehandling, og hoved-reglen er, at det insolvente dødsbo behandles af en bobestyrer – men dog i visse tilfælde af en kurator. Boet behandles i store træk ifølge konkurslovens regler sammenholdt med dødsboskiftelovens § 70 m.fl. Der skal, jf. også ovenfor, indrykkes proklama én gang i Statstidende, og bobestyrer prøver fordringerne i medfør af dødsboskiftelovens § 56.

Det er bobestyrer, der tegner boet, og bobestyrer sørger for registrering og værdiansættelse af boets aktiver af enhver art. Som i solvente boer skal der efter proklamafristens udløb udarbejdes en åbningsstatus, der indeholder fortegnelse over boets aktiver og passiver. Væsentlige afgørelser i et insolvent bo skal forelægges for kreditorerne. I praksis drejer dette sig primært om realisation af for eksempel fast ejendom, og her vil der typisk blive indgået en underhåndssalgsaftale med den største panthaver.

Bobestyreren skal om fornødent indkalde til bomøde. Sådanne møder er ikke offentligt tilgængelige, og arvinger vil ikke blive indkaldt. Arvinger vil heller ikke som udgangspunkt få tilsendt en åbningsstatus. Vi praktiserer dog at gøre dette.

Kan for eksempel fast ejendom eller andre aktiver ikke realiseres ved underhåndssalg, er udgangspunktet, at realisering skal ske ved tvangsauktion.

Viser det sig, at boet bliver solvent, skal det overgå til behandling ifølge reglerne om solvente boer.

I insolvente boer har rimelige begravelsesudgifter fortrinsret for al anden gæld, herunder massekrav.

5. Skattefri/skattepligtige dødsboer

Dødsboer er underkastet en beskatning med udgangspunkt i Dødsboskatteloven. Et dødsbo er kun fritaget for beskatning, såfremt a) boets aktiver og b) boets nettoformue på tidspunktet for boets afslutning (skæringsdagen) hver især ikke overstiger et grund-beløb på kr. 2.641.900,00 i 2014 og for 2015 kr. 2.680.800,00.

I 2012 ændrede Skattevæsenet praksis, således at der for et fællesboskifte nu i bereg-ningen af de førnævnte beløb kun skal medtages afdødes andel af formuefællesskabet (den såkaldte ”boslod”). Et særeje skal medregnes ved opgørelsen af beløbsgrænsen.

I opgørelsen af de førnævnte aktivbeløb skal ikke medregnes værdien af fast ejendom, der ville kunne sælges skattefrit i medfør af den såkaldte parcelhusre-gel/sommerhusregel. Derimod skal værdien medregnes i opgørelsen af boets nettoformue. Årsagen til sidstnævnte er, at også boer med betragtelige aktiver – men måske isoleret set en beskeden nettoformue – bliver udtaget til særskilt behandling.

Er boet ikke skattepligtigt, er udgangspunktet, at realiserede avancer ikke beskattes.

Afsluttende ansættelse

Hvis boet ikke er skattepligtigt, kan ellers skatterelevante aktiver sælges uden beskatning i boet, herunder aktier og anparter. Genvundne afskrivninger beskattes heller ikke.

I skattefri boer har boet adgang til at begære en såkaldt afsluttende ansættelse inden seks måneder efter dødsfaldet, og det kan svare sig, såfremt afdøde har betalt for meget i skat. De nærmere regler om afsluttende skatteansættelse findes i DSL, og den afsluttende skatteansættelse kan kræves af såvel Skattemyndighederne som af dødsboet. Ansættelsen vedrører mellemperioden, der går fra 1. januar i dødsåret frem til dødsdagen. Kravet om afsluttende ansættelse skal fra boets side ledsages af en selvangivelse af indkomsten for mellemperioden. Bundgrænsen er kr. 2.900,00 for 2015.

I skattepligtige boer beskattes indkomsten med 50 %, men i indtægten er der:

  • Et månedligt fradrag på kr. 5.300,00 i 2014 og kr. 5.400,00 i 2015 - alt pr. påbegyndt måned.
  • Et såkaldt mellemperiodefradrag fra den 1. januar i dødsåret frem til dødsfaldet på kr. 2.000,00 pr. måned i 2014 og i 2015.

Som arving bør man nøje overveje, om det er en fordel, at boet er skattepligtigt, idet der kan være skattefordele ved at få for meget betalt skat tilbage i forbindelse med udnyttelsen af fradraget.

De indtægter, der skal beskattes, er de samme som for levende skattepligtige personer.

Beskatningen af den længstlevende ægtefælle er særdeles kompliceret, og vi vil derfor ikke gå i detaljer med disse regler her.

6. Arv og aktiver i/fra udlandet

Det kan være meget vanskeligt og langvarigt at få arv hjem fra udlandet eller at få realiseret aktiver i udlandet, hvilke aktiver skal hjemtages til udlodning i et dansk dødsbo.

Artiklens forfatter har en mangeårig erfaring med sådanne ekspeditioner lige fra at have været domstolsgodkendt bobestyrer i Thailand i en danskers bo, der blev behandlet i Phuket til at realisere fast ejendom i Spanien og Frankrig – som har helt specielle regler i Code Civil, hvor man ikke respekterer, at det f.eks er kreditorerne, der bestemmer i et – dansk – insolvent dødsbo og Sverige samt hjemtage kontanter og værdipapirer fra Gibraltar, Frankrig, Schweiz, USA, Thailand og flere andre lande.

Som autoriseret bobestyrer har jeg selv haft en række af de førnævnte sager, men har også repræsenteret advokatkolleger fra det meste af landet, som på denne måde har draget nytte af den oparbejdede ekspertise og vort kontors omfattende netværk.

Artiklen "Bobehandling og testamenter der involverer udlandsdanskere/udlændinge samt hjemtagelse af dødsboaktiver i udlandet" beskriver uddybende om hjemtagning af arv fra udlandet.

7. Testamenter

Der findes en lang række eksempler på mennesker, som kunne have ønsket sig en anden fordeling af arven, end den der rent faktisk følger af arveloven. Derfor nævner vi her en række tilfælde, hvor et testamente kan forhindre senere komplikationer.

Det drejer sig om:

  • Papirløst samlevende, der for eksempel ejer en andelslejlighed eller fast ejendom sammen, bør altid oprette et gensidigt testamente, hvori samleveren tilgodeses således, at samleveren ikke skal tilsvare beløb til førstafdødes familie. Er der børn i samlivet, bør disse skæres ned til tvangsarven.
  • Personer uden arveberettigede slægtninge bør oprette testamente for at undgå, at formuen tilfalder Statskassen.
  • Svigerforældre, som ønsker at betænke et svigerbarn – for eksempel fordi deres barn er afgået ved døden før svigerbarnet –, bør altid oprette et testamente.
  • Såfremt man ønsker at betænke en almenvelgørende forening på bekostning af en ellers arveberettiget familie, bør man oprette testamente.
  • Hvis der er ønske om at gøre arv til særeje for ens børn.
  • Hvis arv skal båndlægges.

Endelig er det kun ved oprettelse af testamente, at en testator selv kan bestemme, hvem der skal være bobestyrer i boet. Begrebet testator dækker over den person, der opretter et testamente.

Der findes en meget let læst bog ved navn ”Dit Testamente” af Henrik Dam og Finn Taksøe-Jensen på Nyt Juridisk Forlag om denne problematik.

Oprettelse af testamente

Man kan godt selv oprette et testamente. Vi tilråder dog at lade en advokat forestå arbejdet med at skrive testamentet.

Såvel efter den gældende arvelov, som for den nedenfor nævnte nye arvelov, kan et testamente oprettes som enten et notartestamente, et vidnetestamente eller et såkaldt nødtestamente.

Testator skal som hovedregel være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab. Ifølge Arveloven skal et testamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes enten overfor en skifteretsdommer eller overfor to vidner. Af bevismæssige grunde anbefaler vi, at testamentet oprettes overfor en skifteretsdommer, idet der i forbindelse med, at skifteretsdommeren påtegner det originale testamente, også afleveres en særlig testamentsgenpart, som opbevares centralt, og som skifteretten ved testators død, på forespørgsel, får en kopi af. Dette sker ganske automatisk.

Da skifteretsdommeren som standard giver testamentet en påtegning om, at testator er i stand til at handle fornuftsmæssigt ved oprettelsen, og i øvrigt anføre andre eventuelle omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed, er dette også et godt argument for at oprette et testamente for skifteretsdommeren - eller som det hedder i den mere gammeldags sprogbrug; for notaren.

Kravene til tilbagekaldelse af testamenter er blevet strengere, idet tilbagekaldelse altid skal ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente

Et gyldigt vidnetestamente kan kun oprettes, hvis en lang række betingelser i den nye arvelovs § 64 er opfyldt.

Om den nye mulighed for at oprette samlevertestamente og de markant ændrede båndlæggelses-bestemmelser samt andre relevante arveretlige forhold henvises der til punkt 7 og 8.

8. Ny arvelov m.v.

Fra og med 1. januar 2008 gælder der nye arveregler – dog med overgangsbestemmelser.

Tvangsarvereglerne før og efter 1. januar 2008 kan illustreres, som følger:

Gældende arvelov frem til 1. januar 2008Ny arvelov efter 1. januar 2008
Fordeling af arv:
  • Såfremt der ikke er livsarvinger, overtager ægtefællen hele boet.
  • Såfremt der er livsarvinger, arver ægtefællen 1/3 og livsarvingerne 2/3.
Fordeling af arv:
  • Såfremt der ikke er livsarvinger, overtager ægtefællen hele boet.
  • Såfremt der ikke er oprettet testamente, får ægtefællen halvdelen af førstafdødes bo, og den anden halvdel tilfalder livsarvingerne.

Begrebet boslod er uforandret, og er udtryk for, at den efterlevende ægtefælle udtager halvdelen af fællesboet.

Den efterlevende ægtefælle har fået en udvidet ret i medfør af arvelovens § 11, stk. 2, hvoraf det fremgår, at den længstlevende ægtefælle har ret til at udtage et samlet beløb på indtil kr. 720.000,00. Ved beregningen af beløbet skal der ske sammenlægning af længstlevendes boslod og arvelod, fuldstændigt særeje og pensions- og forsikringsydelser, jf. den nye arvelovs § 11, stk. 2 og 3.

Såfremt der oprettes testamente, er differencerne i tvangsarvereglerne før og efter 1. januar 2008, som følger:

Regler, der gælder til 31. december 2007
Regler, der gælder efter 1. januar 2008
Tvangsarv: Fastsat til halvdelen af arvelodden
Tvangsarv: Fastsat til 1/4 af arvelodden
Der kan efter den nye arvelov fastsættes et loft på kr. 1.170.000 i maksimal arv til hvert barn

Begrænsningen til kr. 1.170.000 giver arvelader mulighed for en stor rådighed over sit bo, hvad enten det udnyttes til et generationsskifte i en virksomhed eller andre formål. Testator står her helt frit til at udnytte friarven, der altså andrager 3/4 af det, som afdøde efterlader sig.

I den nye arvelovs § 87 m.fl. er der indført adgang til, at papirløst samlevende kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvilket indebærer, at de arver hinanden helt eller delvist som ægtefæller. Blandt andet giver det mulighed for, at livsarvingers tvangsarveret kan reduceres fra 1/4 til 1/8, den ovenfor anførte kr. 720.000,00-regel kan anvendes, der er udtagelsesret, og der kan ydes arvehenstand. Der vil fortsat ikke være mulighed for at hensidde i uskiftet bo, og der er ikke, som der ellers var lagt op til i det oprindelige lovforslag, indført en tvangsarveret for samlever. Såfremt der dog testeres mest muligt til fordel for samleveren, kan denne få i alt 7/8 af boet.

Betingelserne for at kunne oprette et udvidet samlevertestamente er, at parterne skulle opfylde kravene til at kunne indgå ægteskab/registreret partnerskab, at de ikke har oprettet andre udvidede samlevertestamenter, at de har boet sammen i to år, medmindre parret har børn, og at parterne har fælles bopæl på dødsfaldstidspunktet. Der skal i et sådant testamente tages højde for, hvad der skal ske, såfremt parterne indgår ægteskab.

Den anførte tvangsarv på 1/8 beregnes således, at den ovenfor anførte tvangsarv på 1/4 sættes i forhold til, at det er af den del af boet, som arveladeren efterlader sig, nemlig halvdelen, hvorefter tvangsarven er 1/8 af det samlede bo. 

Båndlæggelsesreglerne ændres fra og med 1. januar 2008. Tvangsarven kan nu maksimalt båndlægges til arvingens 25. år, og såfremt båndlæggelsen ikke tjener et rimeligt formål, som det hedder i loven, kan båndlæggelsen eventuelt ophæves. Der kan stadigvæk ske ubegrænset båndlæggelse af friarv, men med en mere lempelig mulighed for frigivelse til arvingen i medfør af den nye arvelovs § 56 (båndlæggelsen tjener ikke noget rimeligt formål m.v.).

Med hensyn til oprettelse af testamente er der tale om, at begreberne notartestamente og vidne-testamente, jf. ovenfor, stadigvæk eksisterer. Et nødtestamente kan nu oprettes såvel mundtligt som skriftligt, og der er videre åbnet adgang til, at testator – uden at de almindelige regler om oprettelse af testamente skal være opfyldt – ved en dateret og underskrevet erklæring kan bestemme, hvem der skal arve almindeligt indbo og personlige effekter. Det kan ikke i denne erklæring gyldigt bestemmes, at der ikke skal betales boafgift.

Den 1. januar 2008 er der trådt nye regler om begunstigelsesindsættelser i forsikrings- og pensionsaftaler i kraft. En forsikringstager har adgang til at indsætte en begunstiget til at modtage forsikringssummen ved forsikringstagerens død. Sådanne begunstigelsesindsættelser er reguleret i forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven, men arvelovens regler om blandt andet tvangsarv finder også anvendelse, hvilket følger af forsikringsaftalelovens § 104.

Det typiske er, at der i en forsikring ikke er indsat en konkret person som begunstiget, hvorfor forsikringen/pensionen skal udbetales til ”nærmeste pårørende”. Dette begreb omfatter i henhold til den ændrede lovgivning nu også ugifte samlevere, hvorefter en samlever på samme måde som en ægtefælle herefter vil oppebære forsikringssummen. Der stilles en række konkrete krav, før en samlever kan påberåbe sig at være ”nærmeste pårørende”, herunder at de ugifte samlevende ven-ter, eller har haft et barn, eller har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de to sidste år forud for dødsfaldet. Samleveren vil få udbetalt begunstigelsesbeløbet forud for livsarvinger og andre arvinger.

Der er mulighed for at få urimelige begunstigelser tilsidesat. Overgangsreglerne i de nye lov-bestemmelser er komplicerede, og forsikringstagere/pensionsopsparere skal være opmærksomme på, at gamle fortolkningsbestemmelser fortsat gælder for alle gamle aftaler. Det tilrådes at søge rådgivning om sådanne forhold.

9. Links og supplerende råd

På hjemmesiderne www.borger.dk og www.retsinformation.dk kan der læses mere om den nye arvelov.

Husk,

  • at som enlig har man ingen tvangsarvinger, hvorfor man med fordel kan oprette testamente,
  • at familier med børn fra tidligere forhold skal være opmærksomme på, at arven til børnene ikke automatisk fordeles lige, hvorfor det også her er nødvendigt at oprette et testamente,
  • at ugifte samlevende, der ejer hus eller ejerlejlighed sammen, bør oprette et testamente til fordel for hinanden,
  • at par med sammenbragte børn typisk bør oprette testamente og tilsvarende barnløse ægtepar,
  • at det ved testamente kan bestemmes, hvad der skal ske med en tvangsarv, som tilkommer en livsarving, som efter at have arvet dør, før livsarvingen er fyldt 18 år,
  • at det nu er muligt at få henstand med udbetaling af tvangsarv, herunder for eksempel såfremt en konsekvens ville være, at længstlevende ved et skifte skal sælge huset for at kunne betale tvangsarven til førstafdødes livsarvinger,
  • at det ved testamentsoprettelse er en overvejelse værd at tilgodese en velgørende organi-sation, der typisk ikke skal betale boafgift, og
  • at den nye arvelov gør det muligt at begrænse tvangsarvingers arv til kr. 1.170.000, hvilket gør det betydeligt nemmere at generationsskifte, for eksempel en virksomhed eller at udlægge en bestemt ejendom til en arving.”

10. Er det nødvendigt med advokatbistand?

Som det fremgår ovenfor under pkt. 3, ”Privat skifte”, er der intet til hinder for, at arvingerne selv kan forestå en bobehandling. Det forudsætter blot akkuratesse og overholdelse af Dødsboskiftelovens og Dødsboskattelovens frister for indberetninger – og naturligvis klarhed over, hvem der skal arve.

Det skal herved bemærkes, at der intet er til hinder for, at en advokat i øvrigt bistår med et privat skifte og således får fuldmagt fra arvingerne. En sådan skiftefuldmagt kan til enhver tid tilbagekaldes.

Såfremt denne artikels forfatter skal forestå bobehandlingen, vil det være en betingelse, at der oprettes en selvstændig konto i boets navn i advokatkontorets klientbogholderi. Dette skal ske af ordensmæssige hensyn, således at alle indtægter og udgifter fremgår af bogholderiet. I øvrigt omhandler advokatbistanden alt lige fra indledende postspærring til korrespondance med afdødes forbrugsleverandører, forretningsforbindelser, udlejer, kommunen, og hvad der ellers er af praktiske forhold. Videre betales der, når den fornødne likviditet er til stede, og proklamafristen er udløbet, gæld til kreditorerne, sker afvikling af fast ejendom med advokatens bistand, rådgives om skatte- og afgiftsspørgsmål og naturligvis arveforhold, ligesom de lovpligtige indberetninger i form af åbningsstatus, boopgørelse m.v. ekspederes fra vort kontors side. Er boet skattepligtigt, er dette også en del af bobehandlingen.

Såfremt boet skal behandles som bobestyrerbo, tegnes der naturligvis den lovpligtige forsikring. Hvad enten det er et privat skifte eller et bobestyrerbo, er vores praksis, at der afholdes bomøder, hvortil alle arvinger indkaldes.

I bobestyrerboerne fastsættes salæret i henhold til medgået tid, og salærets størrelse er undergivet klageret til skifteretten. I private skifter er arvingerne at betragte som forbrugere, og advokaten skal derfor fremkomme med et overslag over salærets størrelse. Typisk vil det skønnede salær være opgjort med forbehold, idet den endelige størrelse fuldt ud afhænger af for eksempel besværet med at få afhændet afdødes faste ejendom eller en virksomhed eller komplicerede arveforhold. I den åbningsstatus, der skal udfærdiges, vil der være indeholdt et overslag over boomkostningerne. Det vil ikke være usædvanligt, at et salæroverslag kan gives med udgangspunkt i oplysninger, meddelt i en telefonsamtale eller en mail. I så tilfælde vil der naturligvis blive taget forbehold for eventuelle særligt komplicerede forhold.

Det er for arvingerne værd at bemærke, at advokatsalæret fratrækkes som passiv i boopgørelsen; det vil sige, før boafgiften beregnes.

--oooOooo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Bent-Ove Feldung.